»Det springer i øjnene.« Lave tal for ejendomsmægleres underretninger om hvidvask undrer politiet, der kommer med et opråb til branchen

Du har selv set en lignende scene mange gange. Måske så ofte, at du knap nok ville ænse det. Året er 2020, det er oktober, og i en københavnsk forstad ligger en hvid bungalow på en halvkedelig villavej. Foran holder en varevogn parkeret, og der ligger bunker af byggematerialer, som en håndværker står og kigger på. På overfladen ligner huset på Vårfluevej i Rødovre – og renoveringen på grunden – så mange andre. Men det er det ikke. For både villaen og renoveringen kan kobles til en enorm sag om organiseret hvidvask for mindst 200 millioner kroner, hvor seks personer i 2021 tilsammen blev idømt 24 års fængsel. Da huset blev købt i december 2019, faldt udbetalingen ifølge dommen med penge, der stammer fra kriminalitet. Anklagemyndigheden mente desuden, at renoveringen i det følgende efterår, der tilfældigvis er foreviget på et billede på Google Maps, kom i stand for kriminelle midler. Sagt direkte: Der blev hvidvasket penge gennem ejendommen. Og den slags sager er der formentlig mange flere af, mener Peter Høholt, der siden februar i år har været centerchef for Hvidvasksekretariatet, der er en selvstændig efterretningsenhed under politiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). »Der er ingen tvivl om, at der er et mørketal,« siger han. Men politiets forudsætninger for at opdage sagerne er alt for ringe. Det skyldes blandt andet, at ejendomsmæglerne foretager meget få underretninger til myndighederne, selvom de har pligt til det efter reglerne i hvidvaskloven. En viden … og en undren I 2021 var der godt 113.000 private ejendomshandler, som involverede ejendomsmæglere. Til sammenligning sendte ejendomsmæglerne 18 underretninger til myndighederne i perioden 2018-2021, fremgår det af Den Nationale Risikovurdering af Hvidvask fra 2022. Det »springer i øjnene,« siger Peter Høholt om tallene. I 2015 og 2016 fik Hvidvasksekretariatet én årlig underretning fra mæglerne om potentiel hvidvask. I 2018 og 2019 var tallet steget til fem årlige underretninger, og først i 2022 og 2023 blev tallene tocifrede med henholdsvis 15 og 16 underretninger. »Når man ser på, hvor mange bolighandler der foretages hvert år, så er det mange, mange tusinde. Når man ser, hvor mange underretninger vi får ind fra ejendomsmæglerne, som er underretningspligtige, så må man sige, at det er ret beskedent,« siger centerchef Peter Høholt og fortsætter: »Vi ved, at det sker. Vi ved, at det er attraktivt for kriminelle at få integreret deres udbytte via fast ejendom. Derfor undrer jeg mig over, at vi ikke ser flere underretninger fra ejendomsmæglerne.« Billedet for ejendomsmæglerne står i skærende kontrast til udviklingen i underretninger fra bankerne, der lader til at have fået en opvågning på området i forbindelse med hvidvasksagerne i Danske Bank og Nordea. I 2014 var der ifølge Hvidvasksekretariatet godt 1.200 underretninger fra landets pengeinstitutter. Siden er tallet eksploderet og lød i 2023 på knap 66.000 underretninger. Mæglerne skal ikke føre bevis Peter Høholt siger, det er »svært at svare på præcist«, hvorfor der kommer så få underretninger fra ejendomsmæglerne i Danmark. Han har dog et bud. »Det, der kendetegner ejendomsmæglere, er, at de ofte har et relativt tæt forhold til deres kunder. Og det tætte forhold kan være en hæmsko for antallet af underretninger. Når man har et så tæt kundeforhold i sin forretning, så føler man måske, at man skal være særlig sikker på sin mistanke for at kunne underrette,« siger Peter Høholt. Men ud fra et hvidvaskperspektiv kan det samme tætte forhold bruges til myndighedernes fordel, understreger han: »Vi prøver at sige til branchen: Lige så snart der er en mistanke, så skal de underrette. Lige så snart de ikke kan udelukke, at der er tale om hvidvask, så skal de underrette. De skal ikke ind og bevise, at der er tale om hvidvask,« siger Peter Høholt. For en underretning er, forklarer Peter Høholt, ikke en anmeldelse. Men et stykke »efterretningsinformation«, der lander hos politiet, som måske i konteksten af andre oplysninger kan give politiet ny viden om en potentiel sag. Altså skal en underretning snarere ses som en brik i et større puslespil. Peter Høholt retter dog ikke kun kritik af mæglerbranchen. Hvidvasksekretariatet ser nemlig også en positiv udvikling på området. »Man kan se, at mange af ejendomsmæglerne har været inde og oprette sig i vores underretningssystem, der hedder 'GoAML', hvor man opretter en underretning, hvis man har en mistanke om hvidvask,« siger Peter Høholt. Branchedirektør afviser brud på loven Ole Hækkerup, tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet, repræsenterer i dag ni af ti danske ejendomsmæglere som direktør i brancheorganisationen Dansk Ejendomsmæglerforening. I et interview med Berlingske vurderer han, at mæglerne overholder hvidvaskloven trods det lave antal underretninger, Men han erkender også, at branchen nok for alvor først er blevet opmærksom på hvidvaskdagsordenen i de seneste år: »Jeg tror, at antallet af underretninger langsomt er ved at stige nu. Men jeg tror, det er udtryk for, at hvis du går fem år tilbage, var der mindre opmærksomhed på det her, end der er nu. Det er virkelig noget, der er meget større opmærksomhed på i hele samfundet.« Han siger også, at Dansk Ejendomsmæglerforening samarbejder tæt med Hvidvasksekretariatet og holder obligatoriske kurser for deres medlemmer i, hvornår og hvordan man underretter. »Man har nok længe haft en opfattelse af, at man kun skulle underrette, hvis man var helt sikker på, at der var noget galt. Det, tror jeg, gælder mange brancher. Der kommer noget lovgivning, og så tager det altid noget tid, før kulturen følger med, men det er ved at ske nu,« siger Ole Hækkerup. Det har siden 2002 været et lovkrav for ejendomsmæglere at underrette myndighederne om potentiel hvidvask, oplyser Hvidvasksekretariatet. Forespurgt om 22 år ikke bør være tilstrækkelig tid til at få kulturen med, svarer Ole Hækkerup: »Den her lovgivning er lavet om utrolig mange gange – både med EU-direktiver og nationalt i Danmark – for at gøre den så effektiv som mulig. Den har flyttet sig markant undervejs i revisionen af hvidvaskbestemmelserne.« Så man kan ikke sige, at, fordi der har været et lovkrav i 22 år, så bør der være styr på det i dag? »Nej, fordi der er blevet lavet så meget om på lovkravene i løbet af de 22 år,« siger Ole Hækkerup. Han tror desuden ikke på, at det lave antal underretninger skyldes, at mæglerne kan finde det ubehageligt at underrette om en kunde. »Det tvivler jeg lidt på, fordi mæglere allerede i dag skal sørge for, at alle mulige ting er på plads i forbindelse med en bolighandel, som ikke nødvendigvis er sjove for køber eller sælger.« Ole Hækkerup afviser desuden, at han personligt siden 2018 – hvor han blev direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening – har haft kendskab til konkrete sager om hvidvask gennem ejendomme. Altså sager som den på Vårfluevej i Rødovre. Mæglerfirma: Alt foregik efter bogen Der er selvsagt en risiko for, at hvidvask i ejendomsbranchen sker uden om en mægler – altså hvor handlen håndteres direkte mellem sælger og køber. Det var dog ikke tilfældet i 2019, da huset på Vårfluevej i Rødovre blev købt for penge, der ifølge politiet blandt andet stammede fra kriminalitet. For ifølge boligportalen Boliga var mæglerfirmaet RealMæglerne Rødovre tilknyttet salget, og det bekræftes også af RealMæglernes kommunikationsansvarlige, Mikkel Milsgaard. Han skriver i en e-mail til Berlingske, at RealMæglerne Rødovre i 2023 fik ny ejer, men at RealMæglerne har været i kontakt med den tidligere ejer af den lokale ejendomsmægler, som ikke ønsker at udtale sig til artiklen. »Vi har talt med den tidligere ejer af butikken. Han fortæller, at han godt kan huske, at ejendommen blev handlet, men at der ikke var noget mistænkeligt i salgsforløbet,« skriver Mikkel Milsgaard. Han forklarer videre, at alle regler og retningslinjer blev overholdt, og at køberens bank stillede en bankgaranti. Ny ejer: Der var kameraer overalt Ejendommen blev konfiskeret af politiet som en del af den store hvidvasksag i 2021. I sommeren 2023 blev den hvide bungalow solgt på tvangsauktion. To måneder senere blev den solgt videre til et par, der stadig bor på adressen. Berlingske har talt med den ene del af parret, en mand, der ønsker at være anonym. Han fortæller, at der florerede en del rygter om ejendommen, men ikke, at det involverede hvidvask. Parret har dog haft en oplevelse af, at den tidligere ejer i sin indretning af huset »har virket en smule paranoid«, som han siger. »I hvert hjørne af huset var der under taget sat to kameraer, samtlige vinduer har fået sat en stålbjælke ind, så man ikke kan komme ind med et koben, og hele kælderetagen har også stålbjælker for vinduerne.« Den nuværende ejer bekræfter, at stort set hele huset var blevet renoveret. Og det har de overordnet haft glæde af. Manden, der tilfældigvis selv har arbejdet en årrække i ejendomsbranchen, har desuden ikke den store tiltro til, at mæglerne kommer til at underrette politiet i det omfang, de efterspørger. »Jeg kender mæglere godt nok til at vide, at hvis de har en køber på hånden, så er de ret ligeglade. Det er en utopi at tro, at de reagerer på en mistanke, medmindre det står bøjet i neon.« https://www.berlingske.dk/business/det-springer-i-oejnene-lave-tal-for-ejendomsmaegleres-underretninger-om